lytterRytter
Niebuhrs		nat
		Niebuhrs nat Er den sidste nat i februar 1765. I en stenet egn i Persien, hvor Niebuhr i en karavane er på vej til Shiraz. Det har regnet i dage, og Niebuhr lejer et hus for natten i Romschun, i bjergene, for at komme i læ. Det er den nat hans hest braser gennem gulvet. Og dronningen, i København, holder taffel. Men Frederik, den femte, dukker ikke op. Hofmarskal, Moltke, han løber afsted. Gemakkerne bag trappen, og finder ham dér, blævrende, beruset. Og Moltke, der skammer kongen ud. Og kongen, der pisker ham. Senere skøgerne og bondeangeren. Og sammenstødet endelig, på Kongens Nytorv. Hvor Saly, som formede rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, skoser sin bronchestøber Pierre Gor. Saly i fløjlsblå frakke, silke omkring halsen og flæser ud af ærmerne. Gor i dårligt humør. Saly beklikker hans støbning af statuen. Og Gor tæsker Saly. Mens huset i Romshun genlyder af forbandelser fra perseren, som har fået hesten i hovedet. Niebuhrs. Det er en torsdag nat, hvis det betyder noget.
jan cirkola / fortæller lars holmsted / musik